Eksperter: Nationalbanken købte ulovligt ind for knap en halv mia. kr.
Danmarks Nationalbank har i årevis købt ulovligt ind hos fire af centralbankens absolut største leverandører. I alt har Nationalbanken i løbet af fem år overført 480,7 mio. kr. direkte til firmaerne - uden konkurrence og uden om udbudsreglerne.
Det vurderer to af landets førende eksperter i udbudsret på baggrund af en række dokumenter, som kommunen.dk har fået aktindsigt i hos Nationalbanken.
Ifølge eksperterne har den danske centralbank hyret konsulenter, indkøbt it-systemer og betalt for ‘facility management’-ydelser i strid med reglerne.
- Flere af de identificerede leverandører har indledningsvist leveret ydelser under udbudsgrænsen, og hvor det fra starten ikke altid har været klart, hvilket omfang indkøbet ville få, erkender presserådgiver hos Nationalbanken, Ole Mikkelsen, om tre ud af de fire indkøb, der i alt løber op i cirka 7,9 mio. kr.
Derudover har Nationalbanken valgt at give 472,8 mio. kr. direkte videre til deres største leverandør i årene 2013 til og med 2018, it-firmaet BEC, uden at indhente tilbud fra andre.
'Kritisk infrastruktur'
Nationalbanken erkender, at den store millionordre er endt i hænderne hos leverandøren ‘uden markedsafprøvning’, men samtidig forklarer centralbanken, at det af ‘tekniske og sikkerhedsmæssige årsager’ er helt inden for skiven, fordi der er tale om ‘drift af kritisk infrastruktur’.
'Nationalbanken arbejder løbende på at gøre sig uafhængig af eksisterende driftsleverandører,' lyder det i et skriftligt svar.
Eksperterne vurderer dog, at også denne handel er ulovlig.
- På baggrund af de oplysninger og den dokumentation, som I har fået fra Nationalbanken, så er der ingen informationer, som de har frigivet, der giver anledning til at sige, at de kan undlade at udbyde omsætningen til BEC, vurderer Michael Steinicke, der er juraprofessor med speciale i udbudsret ved Aarhus Universitet. Han har haft indsigt i alle svar og dokumenter, som kommunen.dk har modtaget fra Nationalbanken.
Den vurdering bakkes op af Steen Jensen, der er udbudsretsekspert og selvstændig rådgiver i offentlige indkøb hos Steenjensen.com.
- Det er en helt almindelig leverandør, der leverer nogle it-driftssystemer. Opgaven er udbudspligtig, siger han.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele artiklen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.